Vores geder

    270 hvide malkegeder af racen Saanen og nogle få krydsninger udgør vores økologiske malkegedebesætning, som i hele sommerhalvåret kan ses rundt omkring på vores græsmarker, hvor gederne spiser græs, krydderurter og vilde blomster.

    Om morgenen og om aftenen bliver gederne malket og derefter får de i løsdriften – lige efter årstid – økologisk græs, hø eller wrap af egne afgrøder, inden gederne igen kommer ud på græsmarkerne.

    I august lukker vi gedebukkene til malkegederne og ca. 5 måneder efter begynder læmningssæsonen, som varer fra januar til april. En ged får typisk tvillinger, men der kan også forekomme enekid og trillinger.

    Læmningssæsonen er meget travl, da vores geder føder i flokken. Efter veloverstået fødsel flytter vi moderdyr og kid i kalvebokse, hvor de har tid til at opbygge en fast binding, og hvor kiddene får den livsvigtige råmælk.

    Når ged-kid-forbindelsen er knyttet, får gederne lov til at komme tilbage til flokken – her har kiddene nu rig mulighed til at lege og nusse med de andre kid.

    I en alder af 8 uger bliver ged og kid delt igen, og kiddene kommer i en stor løsdriftsstald, hvor de er i en slags ”børnehavegruppe” og hvor de bliver forkælet af alle.

    GENERELT OM GEDER

    Geder er relativt robuste dyr med kraftige lemmer og brede klove, som gør klatring til en leg. Geder kan opnå en længde på mellem 1,0-1,8 meter fra hoved til hale. Halen er 10-20 centimeter lang og de kan nå en skulderhøjde på mellem 65-105 centimeter. Vægten varierer mellem 25-150 kilo, hvor hannerne er betydeligt tungere end hunnerne.

    Ved geder ses ofte et årstidsbestemt pelsskifte, forandring af pelslængden og pelsfarven kan forekomme. Af og til forekommer kontrasterende områder på lemmerne, på ryggen eller i ansigtet; skægget, som ved hannerne er tydeligt længere, er påfaldende.

    Begge køn kan være genetisk hornløse eller have horn, dog ses en tydelig forskel i form og længde mellem kønnene. Hunnernes horn er korte, tynde og kun let bøjede; hannernes horn er derimod bøjet kraftigt bagover og kan nå en længde på over en meter.

    Geder er ofte skumringsaktive og leder efter foder enten i de tidlige morgentimer eller de sene eftermiddagstimer; men i de kolde årstider lever geder hyppigt dagsaktive. Hunnerne lever i flokke sammen med deres afkom, hannerne derimod lever den største del af året som enspændere eller i ungkarlegrupper. I parringstiden slutter hannerne sig til flokken af hunnerne, hvor de til dels med voldsomme kampe rivaliserer om parringsretten.

    Alle geder er planteæder, som fortrinsvis lever af græs og krydderurter.

    Sannengeden er en husdyrrace, som oprindelig kommer fra det schweiziske Saanenland. Siden 1890 er racen organiseret i et avlsprogram, som stadig idag er den dominerende gederace i Schweiz.

    Den korthårede, hvide Saanenged tilhører malkegederacen. Den gennemsnitlige mælkeydelse ligger omkring 750 kg, som gederne yder uden tildeling af kraftfoder. Den normale malkecyklus varer 10 måneder.

    Saanengedebukkene vejer omkring 100 kg og har en skulderhøjde på 80 til 90 cm. Saanenhungederne derimod vejer kun omkring 75 kg og får en skulderhøjde på 70 til 80 cm.

    Pga. deres formidable mælkeydelse er Saanengederne eksporteret til mange lande.