Om os

    Vi er en familie, som består af Peter og Barbara Jensen og vores 5 børn, Sarah, Henrik, Maren, Bjarne og Bertha.

    Vi bor på en gård i naturskøn beliggenhed i nærheden af Varde, nærmere betegnet Øselund.

    Verner og Barbara har mødt hinanden første gang i efteråret 1991, da Barbaras familie fra Schwerte i Tyskland havde et problem med bilen på deres vej op i sommerhuset ved Vesterhavet. Da bilen uden lys og vinduesvisker sent om aftenen gik død, kom det eneste lys i denne regnfulde nat fra Verners bondegård. Verner tilbød de strandede turister at overnatte på sofaen og hjalp næste dag med at fragte bilen til mekanikeren.

    Endelig kommet godt frem til sommerhuset, blev der sendt et takkekort og i april 1992 kom Barbara i praktik på Verners store grisegård.

    I de efterfølgende år kom Barbara i alle ferier til Danmark og i 1993 flyttede hun så permanent til Øse. Et år efter blev Verner og Barbara gift.

    I de efterfølgende år forandrede gården sig lidt efter lidt til en rigtig familiebondegård med børn, hund, heste, kaniner, høns, geder, får, kalve og naturligvis grise.

    I 2011 valgte vi pga. sundhedsproblemer at stoppe med svineproduktion og vi omlagde i stedet til økologi, økologiske mælkegeder og økologiske ammekøer.

    I den følgende tid besøgte vi mange forskellige malkegedegårde i både Danmark, men også i Tyskland og Holland. Her så vi ikke bare forskellige malkegeder, men også forskellige malkesystemer. Vi valgte den hollandske malkerace Saanen, pga deres flotte hvide pels og i særdeleshed deres fantastiske mælkeydelse.

    Men al begyndelse er svær og bureaukrati er endnu sværere – og så gik der desværre nogle måneder inden vi kunne opleve de første 100 mælkegeder i vores stalde.

    I mellemtiden har vi selv bygget dele af vores tidligere grisestalde om til løsdrift til gederne, og vores effektive malkestald med plads til 48 geder per malkning blev også færdig.

    I foråret 2012 blev vores første gedekid født, og vores malkegeder fra Holland kom for første gang i deres liv på græsmarken, som de til at begynde med helst kun brugte med lidt ”selskab”.

    I løbet af sommeren og efteråret prøvede vi mange opskrifter med gedemælk og gedeost.

    ”Fra jord til bord” har været tanken med vores produkter og en af mange grunde til, at vi besluttede os for at opbygge vores eget lille, økologiske gårdmejeri.

    2012 blev Øselund Gedeosteri så en realitet!

     

    Den 10.maj 2014 åbnede vi for første gang vores gårdbutik til et stort "åbent-stald-arrangement" med klipning af den røde snor med tale af viceborgmester Peter Foldager og omkring 1000 besøgende i løbet af dagen.

    En stor skulderklap til hele familien :

    Vores Gede-Pfeta vandt guldmedalje ved "Nordisk Ostefestival 2014".